Salgschef

Vil du være en del af en succes og en markant vækst virksomhed? Motiveres du af en klar vækststrategi og markante investeringer i højteknologiske produkter og produktion? Kan du skabe resultater gennem andre samtidig med selv at være ansvarlig for enkelte nøglekunder? Så er du muligvis den, vi søger.

Vi søger en operativ salgschef til Hjørring, der både skal tegne virksomheden udadtil samt tage aktiv del i det strategiske salgsarbejde. Salgschefen skal lede et team på 10 sælgere og salgsbackup personale. Dette vil ske i tæt samarbejde med Direktøren for Salg og Indkøb, som du også refererer til. Som salgschef får du en indflydelsesrig og afgørende rolle i virksomheden, og du skal skabe værdi ved at omsætte en solid viden til målbare resultater – både internt og i kundernes værdikæde. Der stilles store krav til din selvstændighed og din evne til at samarbejde, da din rolle er både taktisk og operationel.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse, motivation og sparring med teamets 10 medarbejdere.
  • Sikre den fortsatte vækst, øget markedsandel og profitabilitet.
  • Proaktiv deltagelse i salgsarbejdet, herunder ansvar for egne nøglekunder.
  • Ansvarlig for øget salgseffektivitet gennem sikring af intensiv tilbudsopfølgning i teamet, pipelinestyring, coaching og træning.
  • Videreudvikling af aftalekoncepter mod samarbejdspartnere, kunder og interne stakeholders.
  • Deltage i udarbejdelse af salgsstrategi med hertil hørende handlingsplaner.


Din profil:
Du har erfaring fra et lignende salgsjob og har stiftet bekendtskab med ledelse. Du trives i et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor opgaverne er meget varierede og hvor tempoet er højt. Derudover har du erfaring med B2B salg, gerne af tekniske løsninger, samt erfaring med at lede en salgsstyrke, så du ved, hvad der skal til for at udvikle, lede og motivere sælgere.


Personligt er du kendetegnet ved at:

  • Have en høj grad af selvstændighed, drive, robusthed og løsningsorienteret tilgang.
  • Du tager fuldt ansvar og ejerskab over forretningen.
  • Have et kommercielt mindset, god forretningsforståelse og sund sans for lønsomhed
  • Du begår dig modent, selvsikkert og professionelt i både sælgerrollen og lederrollen.
  • Du kan bevare det strategiske overblik samtidig med, at du har en hands-on tilgang til salg.
  • Have en målorienteret lederstil, hvor du samtidig engagerer og motiverer andre på en entusiastisk og inddragende måde.
  • Du er troværdig, dialogsøgende og kommunikerende med en smittende energi.
  • Du er ambitiøs, robust og beslutningsdygtig og skaber synlige resultater.
  • Have veludviklede samarbejdsevner og et godt menneske kendskab.


Du tilbydes
Du kommer til at arbejde med markedets mest innovative og kvalitative produktprogram og løsninger. Du vil få en særdeles spændende stilling i et stærkt fagligt og dynamisk miljø med dygtige og dedikerede kolleger. Du kan se frem til en meget stor kontaktflade på tværs af organisationen, og du kan forvente en masse udfordringer krydret med mulighederne for selv at præge hverdagen. Lønnen forhandles på et konkurrencedygtigt niveau og modsvarer naturligvis de opstillede krav.


Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV på Curias hjemmeside - klik her
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Torben Abildgaard på tlf. +45 4061 7022.

Hent PDF her

Ansættelse snarest muligt.

Kontaktperson hos Glaseksperten
Direktør Salg og indkøb Michael Holme Knudsen