1.0 Terminologi


1.1 Bygningselementer:
Herved forstås den del af bygningens klimaskærm, hvori der monteres én eller flere termoruder.

1.2 Dræn:
Foranstaltninger, der sikrer, at evt. forekomst af vand i trykudligningskammeret kan bortledes til det fri (udv. side af bygningselement).

FIG. 1. “vandret snit i sideramme”
I fig. 1 er angivet betegnelser for geometriske størrelser, der anvendes ved montering af termoruder i bygningselementer.

Figur tekst :

a: falshøjde
b: falsbrede
c: glasfalsbredde
d: glaslisteanlag
e: fugetykkelse
f: kantafstand
 

1.3 Forbehandling:
En behandling af klæbeflader, der for visse fugebånd/-masser kræves for at opnå tilfredsstillende vedhæftning. Ved forbehandling skal fugematerialeleverandørens forskrifter følges.

1.4 Fugebånd:
Båndformede, elastiske eller plastiske materialer, der skal sikre tæthed mellem termoruden og det omgivende bygningselement. Fugebånd kan tillige medvirke til at beskytte rudens kant-forsegling mod UV-stråling.

1.5 Fugemasse:
Et fugemateriale, der påføres (som topforsegling) i tykflydende form, og som efter afhærdning er elastisk/plastisk.

1.6 Glaslister:
Lister af træ, metal (aluminium) eller kunststof, der skal sikre den mekaniske forbindelse mellem termorude og bygningselement. Glaslisterne medvirker endvidere til at beskytte rudens kantforsegling mod UV-stråling.

1.7 Klodser:
Monteringsmidler, der har til opgave at bære termoruden og sikre mekanisk samvirke mellem rude og bygningselement.

1.8 Komprimering:
Ved komprimering forstås den sammentrykning af elastiske fugebånd, der foretages ved montering af en termorude for at sikre tæthed mellem rude og bygningselement.

1.9 Ventilering:
Foranstaltninger, der sikrer den fri bevægelse af luft mellem det fri og trykudligningskammeret i en 2-trins tætning. En 2-trins tætning omfatter en regnskærm, et trykudligningskammer og en indvendig vindtætning.

FIG. 2.
“Krav til montering som indeholdt i denne monteringsanvisning gælder termoruder monteret i træ-, plast- og aluminiumsrammer”.