Skip to the content

Area Sales Manager Facade & Termo

Stilling slået op 20-11-23

Motiveres du af ansvar under stor frihed, teknisk salg og er god købmand?
Så kan dit drømmejob være lige her.

Vi søger dig, som er ambitiøs, robust og har en åbenlys interesse for salg af glasløsninger af høj kvalitet.

Vi tilbyder en spændende nyoprettet stilling i en virksomhed med en stærk markedsposition. Du tilbydes gode medarbejderforhold, høj tillid og stor frihed til at tage ansvar.

Du kommer til en ejerledet virksomhed med store ambitioner, hvor vi kan handle meget hurtigt. Vi investerer hvert år betragteligt i vores produktion, digitalisering og bæredygtighed, så vi er blandt Europas absolut førende indenfor glasbearbejdning.

Du får en flok kollegaer, som er dybt professionelle i hverdagen, men vi kan også hygge os sammen, når vi mødes til f.eks. salgsmøder, afdelingsmøder, sommerfester, julefester o. lign.

Vi har en uformel tilgang til hinanden og et fladt hierarki, og vi forventer, at alle siger til, hvis man oplever plads til forbedring i vores virksomhed.

Vi er på en vækstrejse; vi kigger ikke bagud… – Vil du med?

Stillingen:

Som Area Sales Manager bliver det dit ansvar at udvikle kendskabet og salget af MicroShade termoruder og traditionelle termoruder til facade- og total entreprenører Danmark. Det gør du med personlige besøg via en proaktiv indsats overfor beslutningstagerne.

Du kan læse mere om MicroShade termoruder her.

Du arbejder i tæt samarbejde med dine kolleger i tilbudsafdelingen i Hjørring, internt salg og dine øvrige eksterne kolleger. Du vil opleve et godt eksisterende team-samarbejde, hvor alle hjælper alle, endda med et smil.

Med stor troværdighed og en stærk evne til at kommunikere i øjenhøjde, vedligeholder og skaber du stærke kunderelationer samt kontinuerligt salg af vores glasløsninger.

Du vil referere til CEO Jess Gregersen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være.:

  • Opsøgende og relationsopbyggende salg og vejledning af facade- og totalentreprenører (70%)
  • Planlægning, tilbudsopfølgning og tilbudsopfølgning og øvrige salgsopgaver (20%)
  • Sambesøg med vores partner MicroShade (10%)

Du kan blive vores nye Area Sales Manager, hvis du:

  • Har erfaring som ekstern salgskonsulent fra bygge-/byggematerialebranchen
  • Har erfaring fra f.eks. facadeentreprenører, totalentreprenører eller evt. glasbranchen
  • Du opleves som en relationssælger, dog med et stort S
  • Har gode kommunikations-, forhandlings- og salgslukningsevner
  • Har almindeligt gode IT-kundskaber
  • Kan kommunikere og begå dig på engelsk mundtligt og skriftligt på et rimeligt niveau

Endeligt er det vigtigt for os, at vores medarbejdere vil både sine kollegaer og Glaseksperten A/S og har lyst til at blive en del af fællesskabet i virksomheden.

Vi forventer, at du har bopæl i Jylland eller på Fyn.

En typisk arbejdsuge vil du være 80% af tiden på kundebesøg i hele Danmark – dog primært i Vest, og resten af tiden planlægge dine indsatser, lave tilbudsopfølgning samt have kommunikation med ledelsen og dine kolleger.

Som person vil du trives bedst i stillingen, hvis du:

  • Arbejder struktureret, proaktivt og vedholdende i dit arbejde.
  • Nyder dit eget selskab på landevejen.
  • Er detaljeorienteret og kundefokuseret.
  • Har stærke analytiske evner.

Du har succes i stillingen, når:

  • Du opleves som et kendt ansigt i organisationen, du involverer dig i kollegaskabet.
  • Du oplever at have succes med relationsopbygningen ved kunderne.
  • Du har forståelse for kompleksiteten i salget.
  • Du prioriterer at besøge dine kolleger i Hjørring.

Vi tilbyder dig:

  • Konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, firmabil, pension og sundhedsforsikring.
  • Arbejde i virksomhed med sund økonomi og engagerede kollegaer.
  • Du er sikret en tryg opstart, hvor du bliver sat godt ind i vores produkter.
  • Fokus på vækst, høj kvalitet og kundeservice i topklasse.
  • Et afvekslende og meget alsidigt job med frihed til at tage ansvar.

Har du spørgsmål til stillingen og Glaseksperten, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653 for mere information og uddybning af stillingsindhold.

Arbejdssted: Hjørring

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - Søg her

Ansættelsesprocessen kan ses her

Bliv en del af Glaseksperten

Glaseksperten A/S er en dansk producent af glas til bolig, erhverv og offentlige bygninger med hovedsæde og 20.000 m2 stor produktion i Hjørring. Virksomheden beskæftiger 130 ansatte og har mere end 30 års erfaring med levering af glas i både Danmark og på eksportmarkederne.

Glaseksperten tilbyder fleksibel og hurtig levering af kvalitetsglas med et af branchens bredeste sortimenter inden for bl.a. glas til indendørs og udendørs anvendelser, herunder også løsninger inden for termo, print, lyd, brand- og personsikkerhed.

Hos os tager enhver beslutning og løsning afsæt i vores 3 P´er: Passion. Personlig. Professionel. De er rettesnor i vores forhold til hinanden, vores kunder og de løsninger, vi skaber.

Lad os skabe resultater sammen

Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.