Skip to the content

IT Manager

Stilling slået op 20/4 2022

Udvikling og professionalisering inden for dit område

Vores nuværende IT-manager har efter en længere årrække valgt nye udfordringer. Det giver dig mulighed for at komme i spidsen for IT-området hos én af Hjørrings største produktionsvirksomheder, som fortsat oplever massiv succes i såvel Danmark som Skandinavien.

Du får en central rolle i at skabe udvikling og professionalisering inden for dit område, herunder hvilke områder, der skal outsources og hvilke områder, der skal fastholdes internt. Du kommer til at referere til virksomhedens CFO.
Tæt samarbejde med brugere og eksterne leverandører

Du får ansvaret for IT-sikkerhed, IT-infrastruktur, ERP og den brancheløsning som Glaseksperten anvender i relation til ordre- & produktion. Det sker i tæt samarbejde med brugere og eksterne leverandører.

Dine primære opgaver er:

  • Sparring omkring nye systemer – integrationer mellem ERP-løsninger
  • Styring og udvikling af virtuelle og fysiske server- og storage-miljøer med henblik på at levere funktionelle og opdaterede tjenester til brugere
  • Administrere og håndtere systembackups og serverinfrastrukturændringer i livscyklus samt nye implementeringer
  • Sikkerhed, compliance og håndtering af cybercrime
  • Tilbyde hostingtjenester af høj kvalitet, herunder integrerede applikationer som f.eks. AD
  • Dokumentation, formalisering og vedligeholdelse af IT-procedurer
  • Rådgivning og sparring i relation til fremtidig og yderligere digitalisering

For at få succes i funktionen skal du opnå indsigt og viden om virksomhedens brancheløsning inden for de første 3 måneder samt få overblik over, hvad der skal håndteres fremadrettet af eksterne leverandører, herunder særligt på infrastruktur og generel support. Derudover skal du komme med input og forslag til håndtering af cybercrime. Endelig skal du, gennem det daglige arbejde, sikre maksimal oppetid i produktionen.

Stærk til at beskrive og formidle initiativer

Du har givetvis en relevant IT-uddannelse, som kan være mangeartet, og opnået minimum 5 års erfaring med administration af servermiljøer, Windows-, og AD-integrerede systemer. Det vil være en markant fordel, om du har erfaring fra en produktionsvirksomhed med fokus på 2. og 3. level support.

Du har indsigt i og forståelse for IT-sikkerhed, samt vigtigheden af at levere solid kvalitet og overholde deadlines. Du har en stor interesse for Microsoft-teknologier og cloud-teknologier, og kan forstå og præsentere løsninger, ligesom du har interesse og forståelse for ERP-løsninger og integrationer af løsninger/systemer. Dit købmandskab fornægter sig ikke, hvorfor du er meget bevidst om, hvad skal sendes ud i byen og, hvad skal der skal holdes in-house.

Du ser dig selv som en person, der er stærk til at beskrive og formidle initiativer med et stærkt fokus på support til daglig drift. Du trives, i nogen grad, i en fikser-kultur, hvor du kan se mange muligheder for at bygge op og udvikle, og hvor din fornemmeste opgave bliver at sikre et højt serviceniveau. Andre oplever dig som en person, der er optaget af, at man ikke altid skal gøre, som man plejer, men se lidt længere frem.

Din grundlæggende indstilling er; hvor der er vilje, er der vej, og du evner at tilpasse arbejdstempoet til opgaverne, og får altid tingene gjort. Du har en uformel holdning til kolleger, en solid tro på egne evner og så handler du uafhængigt. Din arbejdsstil er kendetegnet ved en god struktur og et godt overblik uden, at du bevæger dig alt for dybt ned i alle detaljer. Du forstår vigtigheden af procedurer og dokumentation, som sikrer orden i penalhuset.

Markante muligheder for at sætte IT endnu mere på agendaen
Du får en fantastisk mulighed for at gøre en forskel. I det daglige på de indre linjer, og samtidig medvirke til solid vækst i mange år fremad. Alle ved, at IT bliver vigtigere og vigtigere over tid, hvorfor din rolle, nu som fremadrettet, bliver central hvor du får markante muligheder for at sætte IT endnu mere på agendaen. Du bliver IT-ansvarlig hos Glaseksperten A/S, som er Hjørrings største privatejede virksomhed. Virksomheden har et højteknologisk præg, hvor der er fokus på at udnytte sit fulde potentiale med en dedikeret og udviklingsorienteret ejer i spidsen.

Ansøgning og spørgsmål
Comentor håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Glaseksperten A/S, og du skal derfor sende din ansøgning via www.comentor.dk snarest muligt.
Har du spørgsmål til positionen, er du velkommen til at kontakte Headhunter Jakob Møller Hansen fra Comentor på tlf. +45 28 99 84 30.

Arbejdssted: Hjørring

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

 

Bliv en del af Glaseksperten

Glaseksperten A/S er en dansk producent af glas til bolig, erhverv og offentlige bygninger med hovedsæde og 20.000 m2 stor produktion i Hjørring. Virksomheden beskæftiger 180 ansatte og har mere end 30 års erfaring med levering af glas i både Danmark og på eksportmarkederne.

Glaseksperten tilbyder fleksibel og hurtig levering af kvalitetsglas med et af branchens bredeste sortimenter inden for bl.a. glas til indendørs og udendørs anvendelser, herunder også løsninger inden for termo, print, lyd, brand- og personsikkerhed.

Lad os skabe resultater sammen

Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.