Skip to the content

Vedligeholdelsestekniker til Glaseksperten A/S Hjørring

Stilling slået op 16/1 2023

Vi har rygende travlt og vores state-of-the-art maskinpark er i gang døgnet rundt - derfor søger vi 1-2 teknikere til vores vedligeholdelsesafdeling.

 

Du kommer til at arbejde med fejlsøgning og vedligehold på blandt andet de nyeste teknologier indenfor CNC bearbejdningsmaskiner, robotanlæg, pneumatiske cylindre, pumper, PLC’ere, servomotorer, elmotorer, vakuumteknik m.m.

Hvem er vi?

Glaseksperten A/S er Danmarks største producent og leverandør af glas til bolig, erhverv og offentlige bygninger med hovedsæde i Hjørring. Vi har mere end 30 års erfaring med levering af glas i Danmark og udlandet, og beskæftiger ca. 140 ansatte. Vi har i Hjørring vores hovedkontor og produktion af glas på mere end 20.000 m2, som sikrer fleksibel og hurtig levering af kvalitetsglas.
Som vedligeholdelsestekniker hos Glaseksperten, vil du tage del i en sund og god arbejdsplads, hvor vi har en respektfuld uformel tilgang til hinanden samt et fladt hierarki.

Hvem er du?

Vi lægger mindst lige så meget vægt på de personlige kvalifikationer som de faglige, og venter gerne på den rette person.
Personlige kvalifikationer:

  • Du evner at formidle din viden til andre og deler den gerne ud
  • Du skal være god til dansk og begå dig på engelsk både på skrift og i tale
  • Du skal være grundig, systematisk og ansvarsbevidst i dit arbejde
  • Produktionen kører 24-7 alle ugens dage, du skal derfor have stor forståelse for at vi først er færdig med en reparation, når vores produktion igen kører – derfor fleksibel i forhold til arbejdstid, da overarbejde kan forekomme

Faglige kvalifikationer vi lægger vægt på:

  • Erfaring som elektriker, CNC-tekniker, industri-tekniker, industri-elektriker, maskinmester eller lignende
    Kendskab til forebyggende vedligehold
  • Du har erfaring med fejlfinding, reparation af produktionsudstyr og evt. Robotter.
  • Du har hænderne rigtigt skruet på
  • Teknisk forståelse
  • IT på brugerniveau
  • Truckcertifikat, kan være en fordel

Vi tilbyder:

En fast stilling i et udfordrende og spændende arbejdsmiljø. Der vil være alsidige opgaver og afvekslende udfordringer. Efter oplæring kommer du til at indgå i et vagtteam bestående af de øvrige teknikere. Glaseksperten stiller samtidigt følgende til rådighed: god kantine, sundhedsordning, overenskomst og god pensionsordning. Dertil har vi en aktiv personaleforening, som laver arrangementer i løbet af året.

Ansøgning og CV:

Søg jobbet ved at sende din ansøgning og cv via e-mail til [email protected] - MRK. ”Vedligeholdelsesteknikere”.
Ansøgningerne behandles løbende, og vi tager annoncen af, når vi har fundet den rette kandidat.
Ønsker du yderligere information om stillingen kontakt venligst Jacob Arend Østergaard på mobil 41 61 16 80.

Lad os skabe resultater sammen

Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.