Navitas - Århus' nye centrum for energi, innovation og uddannelse

Den stjerneformede bygning er tegnet af Kjær & Richter sammen med Christensen & Co arkitekter.

Navitas fremstår som et internationalt fyrtårn for energibesparelser og anvendelse af energiteknologier, opført som Energiklasse 1. Bygningen opfylder principperne for integreret energidesign. Det betyder, at bygningen konstant tilpasser sig sine brugere med det lavest mulige energiforbrug.

På taget af Navitas forsyner 1280 solceller bygningen med energi, og i de nederste etager afkøles bygningen med havvand. Navitas er forsynet med intelligent regulering af ilt- og lysniveau for at sikre et optimalt indeklima og arbejdsmiljø.

Glaseksperten har bidraget med glas til projektet gennem vores kunder Sesam og Richard Thomsen. Glaseksperten har produceret det indvendige glas herunder værnglas og glasvægge. Foto: Lars Ditlev Pedersen