IT-Systemadministrator
Stilling slået op 12.08.2026
Hold driften kørende. Løs problemerne. Vær go-to for hele huset.
Hos Glaseksperten vi en erfaren systemadministrator, der får ansvaret for den daglige IT-drift og 1st level support i huset.
Rollen
Du bliver go-to-personen, alle går til, når noget skal sættes op eller ikke virker — fra en ny printer til opsætning af pc’er og brugerstyring i Microsoft AD. Du vil indgå i team med vores IT-arkitekt og ERP-specialist, som er med til at designe vores løsninger; din rolle bliver at deltage aktivt i implementering, drift og support heraf.
Du bliver en del af teamet, men står selv for den daglige IT-drift, så du får stor frihed til at forme dit eget arbejde. Det er en fuldtidsstilling på vores adresse i Hjørring med hurtig tiltrædelse.
Dine vigtigste opgaver
- Daglig brugersupport og helpdesk — også 1st-line på ERP/branchesystemer
- Klargøring, udlevering og drift af pc’er, telefoner, printere og andet IT-udstyr
- On- og offboarding: konti, adgange og udstyr ind og ud af huset
- Produktions-IT: håndscannere, label-printere og terminaler i produktion og på lager
- Prioritering og dokumentation af sager i vores ticket-/sagssystem
- Brugeradministration i Microsoft AD / Entra ID og administration af Microsoft 365
- Windows- og softwareopdateringer (patch management) samt MDM/klientudrulning
- Adgangsstyring, MFA, password-nulstilling og endpoint-sikkerhed/antivirus
- Overvågning og test af backup samt fejlretning, når driften halter
- Drift og fejlsøgning på WiFi, switches, kabler, VPN og mobiltelefoni
- Vedligeholde IT-dokumentation, brugervejledninger og overblik over udstyr og licenser
- Licens- og abonnementsstyring på software og mobil
- Deltage aktivt i implementeringen og driften af de løsninger, IT-arkitekten designer — og køre mindre udrulninger selv
- Kontakt til eksterne leverandører på IT-udstyr og services
Hvem er du?
Du trives med ansvar og en alsidig hverdag, hvor du både løser support her og nu og driver dine egne opgaver i mål. Du tager initiativ, skaber struktur og bider dig fast, til tingene virker.
Fagligt ser vi gerne, at du har
- Har 2-5 års erfaring med IT-drift og support
- Er stærk i Microsoft 365 og klientopsætning på Windows
- Kender Microsoft AD / Entra ID og brugerstyring
- Har erfaring med opsætning af pc’er, telefoner og gerne MDM/Intune
- Taler og skriver dansk, og kan begå dig på engelsk med leverandører
Som person er du
- Serviceminded — du hjælper gerne kollegaer, også når der er travlt
- Selvkørende — du tager ansvar og driver dine egne opgaver
- Praktisk hands-on — du er ikke bange for at rykke fysisk ud og sætte udstyr op
- Løsningsorienteret — du bider dig fast i et problem, til det er løst
Derfor Glaseksperten
- En central rolle, hvor du selv former IT-driften
- Stor frihed og ansvar i en hverdag med korte beslutningsveje
- En uformel kultur i en solid nordjysk produktionsvirksomhed, med state-of-the-art maskinpark
- Gode kollegaer, der sætter pris på en go-to-person, de kan regne med
- Løn efter kvalifikationer og erfaring
Arbejdssted:
Glaseksperten A/S, Sprogøvej 13, 9800 Hjørring
Tiltrædelse:
Efter aftale - gerne hurtigst muligt
Er du vores nye Systemadministrator?
Send din ansøgning hurtigst muligt til [email protected] og angiv "Systemadministrator" i emnefeltet. Du behøver ikke skrive en decideret ansøgning – dit CV rækker
Har du konkrete spørgsmål til stillingen kan du kontakte Joachim Rye Larsen på [email protected]
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.