Silketryk operatør
Stilling slået op 07.04.25
Operatør til silketryk produktion
Vi har travlt i vores produktion og søger derfor en operatør til vores silketryksafdeling. Arbejdet består i at trykke farve på glas, som herefter viderebearbejdes i vores state-of-the-art maskinpark.
Forretningsområdet er i vækst, og vi oplever stigende efterspørgsel på silketryk. Du vil få en central rolle i produktionen, hvor du arbejder tæt sammen med produktionsledelsen og er med til at sikre en høj og ensartet kvalitet.
Oplæring foregår over en periode på 2–3 måneder på dagskift. Herefter overgår du til aftenskift.
Om jobbet:
- Sikre produktkvaliteten i overensstemmelse med kundernes ønsker og behov
- Print af negativ, belysning og fremkaldelse af serigrafirammer
- Blanding af farver – herunder forståelse for farvesystemer
- Primær opstilling og betjening af trykmaskine
- Rengøring og oprydning mellem trykopgaver
Vi forventer, at du:
- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Er god til dansk og kan begå dig på engelsk – både skriftligt og mundtligt
- Arbejder grundigt og systematisk
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring med silketryk eller fra farve-/malerbranchen (ikke et krav)
- Har erfaring fra en ordreproducerende virksomhed
- Har teknisk snilde og hænderne godt skruet på
- Har teknisk forståelse
- Er fortrolig med IT på brugerniveau
Vi tilbyder:
- En fast stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et udfordrende og spændende arbejde i et moderne produktionsmiljø
- Kantineordning
- Sundhedsordning
- Overenskomst og god pensionsordning
- En aktiv personaleforening med sociale arrangementer året rundt
Vi lægger mindst lige så meget vægt på de personlige kvalifikationer som de faglige, og venter gerne på den rette person.
Ønsker du yderligere information om stillingen, kontakt venligst Jacob Arend Østergaard på mobil 41 61 16 80.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgning og CV
Søg jobbet ved at sende din ansøgning og CV via e-mail til [email protected] - MRK. ”Silketryk”.
Arbejdssted: Hjørring
Ansøgningsfrist: Ansøgningerne behandles løbende, og vi tager annoncen af, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ønsker du yderligere information om stillingen, kontakt venligst Jacob Arend Østergaard på mobil 41 61 16 80.
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.