Sikkerheds- og sikringsglas til indbrudssikring og beskyttelse af personer
Øg sikkerheden i dine bygninger med vores højkvalitets sikkerheds- og sikringsglas. Vi producerer skræddersyede glasløsninger med sikkerheds- og sikringsglas, der beskytter både personer og ejendom uden at gå på kompromis med dagslysets indfald og den æstetiske kvalitet.
Hvad er sikkerheds- og sikringsglas?
Sikkerheds- og sikringsglas er designet til at beskytte mod både personskader og udefrakommende trusler såsom indbrud og hærværk.
-
Sikkerhedsglas forhindrer personskader ved at reducere risikoen for skæreskader i tilfælde af brud.
-
Sikringsglas fungerer som en barriere mod indbrud og hærværk og forhindrer eller forsinker gennemtrængning.
Sikkerhedsglas
Sikkerhedsglas anvendes til at beskytte personer. Glasset har enten en større styrke end almindeligt glas og går i mange små, uskarpe stykker, hvis det smadres, eller også holdes glasset sammen af en folie, selvom det går i stykker.
Hærdet glas går i små, ikke skarpe stykker, hvis det smadres. Glas, der skal hærdes, opvarmes til ca. 750 grader, så det bliver mindre stift. Derefter bliver glasset "chokafkølet". Den hurtige afkøling betyder, at der opstår spændinger i glasset, hvilket gør det så stærkt, at det tåler mere end ”almindeligt” glas. Hærdet glas går i utallige småstykker, hvis det smadres, men skårene er ikke skarpe. Hærdet glas har en styrke, der er 3-5 gange større end almindeligt glas i samme tykkelse. Læs mere om vores Hærder her
Lamineret glas består af mindst to lag glas, der er "klæbet" sammen med en folie i midten. Folien fastholder glasset, hvis det smadres. ”Sandwichen” bestående af glas og folie opvarmes under tryk, så eventuel luft presses ud, og materialerne smelter sammen. Man kan lægge flere lag glas sammen, hvis man ønsker større styrke i glasset. Lamineringen bevirker, at hele glasset er mere holdbart. Går glasset i stykker, holder det formen og glasskårene vil sidde fast på folien. Læs mere om folietyper her.
Glas kan også være både hærdet og lamineret og dermed have egenskaber fra det hærdede og det laminerede glas.
Det sker ved, at mindst to hærdede glas lamineres sammen. På den måde skabes et endnu mere stærkt glas, hvor skårene bliver ved med at hænge sammen, selvom glasset bliver smadret.
Hærdet eller lamineret glas bruges ofte til spejl, badeværelsesglas, glasvægge, glashylder og glasdøre.
Sikringsglas – beskyttelse mod indbrud og hærværk
Sikringsglas anvendes primært til at forhindre indbrud og beskytte værdier. Glas af denne type er altid lamineret og kan i visse tilfælde også være hærdet. Modstandsevnen afhænger af tykkelsen på glas og folie samt typen af anvendt laminering.
P5A glastype vælges for at forhindre eller forsinke gennemtrængning, for eksempel for at beskytte mod faldskader, nedfaldende glas, hærværk og trykbelastninger.
P6B, P7B og P8B er multilamineret glas, der giver samme grad af sikring som lamineret glas, men på et højere brudstyrkeniveau. Gennemtrængning forhindres eller forsinkes væsentligt, selv ved meget kraftfulde og velplanlagte angreb. Derfor anvendes det først og fremmest som sikring mod indbrud.
Tykkelse | Sikringsklasse | Testkriterie |
10,28 mm | P5A | 3x3 fald fra 900 cm højde |
16 mm | P6B | 30-50 øksehug |
21 mm | P7B | 51-70 øksehug |
23 mm | P8B | +71 øksehug |
Sikringsområde | Modstandsklasse |
Hærværk | P5A |
Smash and grab | P4A-P5A |
Indtrængen | Modstandsklasse |
Religiøse bevægelser | P6B |
Mediavirksomheder | P7B - P8B |
Luftfartsselskaber | P7B - P8B |
Internationale virksomheder | P7B - P8B |
Politiske organisationer | P2A - BR7 |
Ambassader | P2A - BR7 |
Flugt/rømning | Modstandsklasse |
Psykiatriske institutioner | P6B - P8B |
Fængsler (særlige regler) | P8B |
Indbrud | Modstandsklasse |
Døre og vinduer | P5A - P6B |
Afsidesliggende huse | P5A |
Eksklusive huse, feriehuse | P5A - P6B |
Lagerbygninger | P6B |
Fotohandlere | P6B |
Audio- og videoforhandlere | P6B |
Apoteker | P7B |
Datacentraler | P7B |
Antikvitetshandlere | P6B - P8B |
Museer | P6B - P8B |
Kunstgallerier | P6B - P8B |
Buntmagere og guldsmede | P8B |
Elkraftstationer | P6B - P8B |
Kilde: glasindustien.dk
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.