ATP hovedkvarter
MicroShade® energiruder valgt til tilbygninger hos ATP
ATP’s hovedkvarter i Hillerød, hvor der arbejder mere end 1.300 medarbejdere, udvides og moderniseres i totalentreprise af bgb a.s.
I ejendommens gårdhaver opføres fem tilbygninger i træ, som skal rumme moderne konferencelokaler, mødelokaler og fællesarealer. Ejendommen får også udvidet kantinen samt et nyt ankomstområde og reception.
De fem tilbygninger opføres i træ fra bærende konstruktion til facader og tagkonstruktion. Det eneste beton på denne byggesag er dermed terrændækket.
Projektet sigter mod at opnå en DGNB-guldcertificering. Derudover arbejdes der med genbrug af belægninger til nye stier, bænke og belægningsflader. Der sikres et lavt vedligehold, og der har i projekteringen været fokus på at reducere ejendommens energiforbrug.
Det store fokus på byggeri i træ gør projektet til en kerneopgave for bgb a.s., som er særligt stærke inden for egenproduktion og det omfattende tømrer- og snedkerarbejde, der indgår i projektet. Samtidig er det en spændende udfordring at tilpasse de nye træbygninger til ejendommens eksisterende struktur – et karrébyggeri i røde mursten. Det nuværende byggeri har høje, slanke vinduer, og dette element går igen i facaderne på tilbygningerne, så ejendommens karakteristiske arkitektur bevares.
Til projektet har Glaseksperten produceret 260 m² MicroShade® 3-lags energiruder med Super Spacer®.
MicroShade® integreres direkte i energiruden og reducerer solvarmetilskuddet gennem glasset, samtidig med at naturligt dagslys og udsyn bevares. Det kan bidrage til bedre termisk komfort og reducere behovet for køling – egenskaber, der er relevante i blandt andet mødelokaler og fællesarealer.
Projektnavn
ATP's hovedkvarter
Lokation
Kongens Vænge, Hillerød
Type
Kontorbygning
Produkter:
260 m2 MicroShade® 3-lags energiruder.
160 m2 indvendige hærdet lamineret glas, lamineret lydglas og hærdet glas.
Kunde:
bgb a.s
Bygherre:
ATP Ejendomme
Arkitekt:
AI Arkitekter og ingeniører
Foto:
bgb a.s
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.