Latinergården
Printet glasværn til moderne funkisboliger
Latinergården med 120 lejligheder, butikker og parkeringskælder er et fint eksempel på, hvordan en moderne bygning føjer sig ind i en klassisk bygningsstruktur.
Facadeudtrykket er stramt med repeterende elementer af vinduespartier med altaner og mindre vinduer. Facaden er elegant opdelt med en base til butikker/erhverv og derover en krop. Butiksfacaderne er beklædt med travertin, som bevæger sig omkring indgangspartier og vinduer i et dynamisk bånd. Tagrenden adskiller base og krop, og derved vil nedløbsrør fra tag og altaner ikke løbe ned langs basen.
Også ved bearbejdningen af altaner har Arkitema Architecs arbejdet med at indpasse bygningen og balancere det klassiske med det moderne. Anders Warmdahl Mikkelsen, arkitekt og kreativ leder ved Arkitema Architects fortæller, at altanerne i glas er tegnet med mange tanker for oplevelsen fra gaden:
– Gadens andre altaner er hvide, lukkede altaner med meget lav brystning og er en væsentlig del af Borggades gadebillede. Glasaltanerne på Latinergården er lettere i udtryk, og med den graduerede hvide farve opefter opleves de lavere. Dog er det en fordel, at de ikke er transparente nederst, således at altanerne er mere private og anonyme. Altanerne er også hvide på undersiden, hvilket gør dem mere helstøbte i udtrykket.
Projektnavn
Latinergården
Lokation
Aarhus
Type
Boligbyggeri
Projektomfang
10.000 m2
Produkter
Udvendige glasværn med digital keramisk print i hvid
Arkitekt
Arkitema Architecs
Foto
Arkitema Architecs
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.