Glastyper
Vælg efter funktion, design eller krav – vi lagerfører langt de fleste glastyper.
- og med vores omfattende og moderne maskinpark har vi mulighed for at viderebearbejde og producere præcis det glas, du har brug for.
Float glas
Almindeligt float glas har en grønlig tone pga. glassets jernindhold. Den grønlige tone ses oftest på kanten af glasset og bliver tydeligere, når glassets tykkelse øges.
Jernfattigt glas
Et glas hvor jernindholdet er lavere end normalt. Glasset er derfor ekstra klart, og selv på kanterne vil den grønne tone ikke kunne ses. Derfor meget anvendeligt når der anvendes tykkere glas.
Satineret glas
Satineret glas gør, at man ikke kan kigge gennem glasset, men der vil stadig kommer lys ind i rummet. Glasset er ætset på en side og har en ensartet overflade “frostet”. Anvendestypisk til badeværelser og glasvægge- og døre.
Gennemfarvet glas grå
Sænker lys- og energitransmittans og holder lokalerne kølige. Gennemfarvet glas produceres i flere forskellige varianter - gennemsigtigt eller med en bearbejdning, der giver mulighed for udsyn men mindre mulighed for indsyn.
Lacobel® T glas
Lacobel T er malet float glas, der males på bagsiden og derefter hærdes for at opnå større holdbarhed og sikkerhed. Lacobel T findes i sort og hvid. Anvendes typisk til stænkplader, bordplader, vægbeklædning og white boards.
Lamineret float glas
Består af glaslag lamineret ved hjælp af flere typer folier fx klar, mat, farvet og lyd. Ved brud i lamineret glas fastholdes glassplinter af folien. Folier har forskellige egenskaber og styrker.
Sikringsglas
Sikringsglas anvendes til at beskytte mod indbrud og tilsvarende handlinger. Hvilken type man skal vælge, afhænger af, hvad glasset skal sikre mod, og hvor effektiv sikringen ønskes.
Spejle
Vi har et bredt udvalg af spejle – standard spejle, vådrumsspejle, sikkerhedsspejle og bronze spejle til det ekstraordinære look. Vi producerer på mål, så det passer til dine behov.
Timeless® bruseglas
Med Timeless® får du et bruseglas, der forbliver klart og er nemt at rengøre. Modstandsdygtig over for korrosion og misfarvning – effekten mindskes ikke over tid.
Brandglas
Bruges som sikring mod flammer, røg og varmestråling. Brandbeskyttende glas kan anvendes udendørs som indendørs med maksimalt naturligt lysindfald og uhindret gennemsyn.
Blyglas
Blyglas (røntgenglas) anvendes alle steder hvor man vil skærme for radioaktiv stråling. Afhængigt at råglassets tykkelse kan man opnå forskellige beskyttelsesniveauer.
Ornament glas
Det klare valg, når lysindfaldet ikke må begrænses, men indsyn skal forhindres. Vi har mange varianter af ornament glas, uanset om du ønsker den enkle udgave, eller glassene med klassiske mønstre.
Solafskærmende glas
Solafskærmende glas reducerer den mængde varmeenergi og/eller lys, der slipper ind gennem ruden og forbedrer indeklimaet og giver et bedre arbejdsmiljø.
Energiglas
Energiglas er med til at give et bedre indeklima, større indendørs komfort samt besparelse på varmeregningen. Vi producerer alle vores 2- og 3-lags termoruder med energiglas.
Trådglas
Trådglas er glas med ilagt metaltråde og fås i 6 mm. Det kan bruges til at skabe et mere råt industrielt udtryk.
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.